FUGTBESKYTTELSE MED PAPIRISOLERING
Kapillar aktiv isolering, mere sikker end diffusionshæmmende konstruktioner
Isolering kan i princippet fremstilles til tre forskellige typer kontruktioner: diffusionshæmmende, diffusionsåben eller kapillæraktiv isolering. Til den førstnævnte type konstruktion bliver traditionelle isoleringsmaterialer anvendt sammen med en dampspærre, som regel en slags folie, der skal forhindre, at luftfugtigheden trænger ind i konstruktionen, idet isoleringsmaterialerne ikke er lufttætte og dermed er modtagelige for fugtskader. Dette forhindrer imidlertid ikke kun, at fugt indefra trænger ud i konstruktionen. Det betyder samtidig, at konstruktionen ikke kan tørre op indefra, fx hvis fugt er trængt ind udefra eller hvis damspærren ikke længere er tæt. I konstruktioner med dampbremse eller dampspærre er kvaliteten i udførelsen af byggeriet af afgørende betydning. Er der sjusket med dampbremsens/dampspærrens afslutninger ved gulv, loft, vinduer og døre, eller med samlinger ved stikdåser, lysudtag, varme- og vvs-rør, kan der hurtigt opstå fugtskader, når fugt trænger ind i konstruktionen og ikke, eller kun meget svært, kan tørre op igen.
Bedre beskyttelse mod fugtskader med cellulose
En kapillaraktiv isolering af cellulose er mere tolerant i forhold til fejl i konstruktionen. Fugten holdes ikke inde eller ude, men kan bevæge sig gennem materialet. Råmaterialet til papirisolering er naturligvis træ, som lagrer og transporterer fugt i sine kapillærer. Cellulosefibre bibeholder træets mest positive egenskaber og disse egenskaber forbedres ydermere væsentligt, gennem den særlige behandling af cellulosen. Det betyder, at celluslosefibrene kan absorbere noget af fugtigheden og senere afgive den fra overfladen. Således holdes fugtigheden på et konstant og komfortabelt niveau og påvirker ikke isoleringsevnen. Samtidig kan cellulosen optage fugt ved høj indendørs luftfugtighed eller lede overskydende fugt fra andre dele af kontruktionen mod det opvarmede indre, hvor det kan tørre.
Kapillaraktiv - hvad betyder det?
Kapillareffekten er den evne væsker har, til at stige op i smalle hulrum som kaldes kapillærer. I et smalt glasrør fx. stiger vandet et godt stykke op - mod tyngdekraften. I planter findes ligeledes kapillærer, det er de kanaler gennem hvilke vandet transporteres fra rødderne til bladene. Fordampningen af vand fra bladene medfører bevægelse af fugten, fordi den kapillare vandtransport følger fugtindholdet, dvs. vandet transporteres til enhver tid mod de tørreste områder. Disse såkaldte kapillærkræfter gør det muligt for træer at transportere vand fra rødderne op til de højest siddende blade. Overført til kapillaraktiv isolering betyder det, at når fugt er blevet optaget i papirisoleringen, vil den altid bevæge sig mod overfladen, hvorfra den vil fordampe, så snart luften inde bliver mere tør og kan optage mere fugt.